steen larsen
Juridisk rådgiver
Udgivet den 15.06.2024
Nye vurderinger af erhvervs- og udlejningsejendomme kan i nogle tilfælde føre til højere skatter. Dette medfører øgede omkostninger for udlejeren. Men kan udlejeren så kræve højere husleje fra lejerne, hvis ejendommen er lejet ud? Læs mere her.
Boliglejemål
For boliglejemål er det generelle udgangspunkt, at udlejeren kan kræve en lejeforhøjelse ved stigninger i skatter og afgifter. Disse regler er beskrevet i lejelovens §§ 46-48, og de ligner dem, der gælder for erhvervslejemål med hensyn til varslingsindhold mv. For at kunne hæve lejen ved skatte- og afgiftsstigninger, skal udlejeren have taget forbehold for dette i lejeaftalen, især hvis der er aftalt en anden form for løbende lejeregulering. Det er derfor vigtigt, at udlejeren sikrer sig, at muligheden for varsling er til stede.
Hvis lejeren ikke accepterer varslingen, skal udlejeren bringe sagen for huslejenævnet. Fristerne er de samme som for erhvervslejemål. Lejere i boliglejemål kan ikke klage direkte til skattemyndighederne over stigninger i ejendomsvurderingen. Hvis lejemålet er omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje (lejelovens § 19, stk. 1), kan skatter og afgifter være inkluderet i driftsbudgettet. I sådanne tilfælde kan udlejeren inkludere stigningen i skatter og afgifter ved varsling af lejeforhøjelser i henhold til lejelovens § 23.
BOLANDOs bemærkninger
At regulere lejen ved stigninger i skatter og afgifter kan være en kompliceret proces. Det kræver blandt andet, at lejeaftalen tillader sådanne justeringer, og at varslingen overholder de formelle krav i lovgivningen.
Hvorfor vælge BOLANDO?
Hos BOLANDO er vi eksperter i lejeretten. Vi hjælper hver måned hundredvis af lejere og har en succesrate på 98%. Vores koncept er simpelt og fair. Vi tilbyder altid en gratis vurdering af din sag. Hvis sagen har potentiale, kan vi køre den for dig. I så fald repræsenterer vi dig over for udlejer. Vi vil indledningsvis forsøge at indgå forlig med udlejer. Hvis udlejer bestrider vores krav, forelægger vi sagen for myndighederne. Du betaler kun en procentdel af det beløb, vi vinder for dig, eller af den udgift, du undgår at skulle betale. Hvis vi ingen penge skaffer til dig, eller vi ingen besparelse opnår, koster det dig intet. På den måde kan du risikofrit, med professionel hjælp, starte en sag.
- Gratis vurdering sagen
- No Cure No Pay
- 98% i succesrate